Vær grådig når andre er frygtsomme

Frygt er en vigtig mekanisme, som har sikret den menneskelige arts overlevelse. Men i andre situationer kan frygt være vores værste ”modstander”.

Verdens mest succesfulde investor, Warren Buffett, har gennem årene været leverandør af diverse ofte citerede ”oneliners”, der sætter det hele i perspektiv. Èt af hans meget kendte citater er “Be Fearful When Others Are Greedy and Greedy When Others Are Fearful”.

Netop dette citat er (desværre) meget aktuelt netop nu, hvor de globale markeder i den grad er påvirket af frygt i forbindelse med Corona-virussen, der forrige uge blev defineret som en pandemi.

Under normale omstændigheder kan de fleste af os formentlig sagtens blive enige om, at Warren Buffet har en rigtig god pointe i ovennævnte citat. Dvs. det er i en situation som denne, at man som langsigtet investor ofte har mulighed for at foretage nogle endog rigtig gode investeringer, da frygt og usikkerhed er med til at sætte den rationelle prisdannelse ud af spil.

Problemet er imidlertid, at vi mennesker er flokdyr, dvs. er vi ikke allerede selv blevet frygtsomme pga. den nye situation så er der stor sandsynlighed for, at vi bliver påvirket af stemningen og dermed mister lysten til at være ”grådige”.

For ikke ret længe siden var stemningen på markederne præget af generel optimisme. Bortset fra de sædvanlige ”småbekymringer” gik det jo ganske godt. I dag er situationen markant anderledes og det er – i sagens natur – svært ikke at lade sig rive med af den stemning, der præger markederne, nemlig stærk bekymring, pessimisme grænsende til håbløshed.

For blot relativt kort tid siden var den største bekymring for mange investorer at betale negative renter af kontantindeståender på deres konti i niveauet -0,75% om året. Dette ”problem” er i dag forsvundet som dug for solen. Det betyder lige pludselig nærmest ingenting. Ikke i forhold til, at vi har oplevet aktiefald på over 10% – på én dag.

Det er som investor i praksis utroligt svært at abstrahere fra den nuværende situation hhv. stemningen på markederne. Man har ganske enkelt ikke ret meget lyst til eksempelvis at gå ind i yderligere aktieinvesteringer. Heller ikke selvom man – når vi på et tidspunkt er kommet igennem og der er er styr på Corona-virussen – vil kunne kigge i bakspejlet og konstatere, at man, mens bølgerne gik højt havde kunne købe det man normalt betegner som ”højkvalitetsaktier” med over 40% rabat. I forhold til bare 1½ måned tidligere, hvor kursen af analytikere var vurderet som ”fair”.

Frygten der er taget til grundet Corona-virussen, påvirker de finansielle markeder i en sådan grad, at vi har svært ved at tænke helt rationelt.

Spørgsmålet er, hvad det rigtige er at gøre? Vi søger svar mange steder og lytter til ”eksperterne”. Den røde tråd i forbindelse med f. eks. bankernes anbefalinger er ret samstemmende, at man i forbindelse med sine investeringer ”bør forholde sig roligt”, dvs. sidde på hænderne. For langt de fleste vil dette nok være relativt let. De fleste foretager sig nemlig ingenting, hvilket som langsigtet investor ofte er den bedste strategi.

Andre bliver grebet af frygt og lykkes relativt tidligt med at sælge ud for at redde, hvad reddes kan. For nogle (få) bærer denne strategi frugt. De får rent faktisk solgt ud et stykke tid før faldene for alvor tager fart. Andre forsøger først at holde hovedet koldt, men sælger til sidst ud enten ”på bunden” eller ikke så langt derfra.

Men hvad så derfra?

Ofte sker der det, at man som investor ikke kommer ind i markedet igen. Når markedet vender – og det kommer det med meget stor sandsynlighed til på et tidspunkt – så er det ofte med så stor kraft, at man som investor kigger på fra sidelinjen, mens markedet stiger. Man afventer lige at kurserne falder tilbage, for man vil jo helst gerne købe dem til den lave kurs. På den måde er en af de (eneste) sikre vindere banken, der tjener på kurtagen ved køb og salg.

Det er vigtigt at være sig bevidst om, hvordan vi mennesker er indrettet. Dvs. tab gør ca. dobbelt så ondt som den tilsvarende glæde ved en gevinst i samme størrelsesorden.

Derfor er vores råd at have en så stor spredning som muligt, så f. eks. aktier (eller virksomhedsobligationer) ikke fylder så meget i den samlede portefølje. Jo mere veldiversificeret en portefølje er, jo mere robust vil den alt andet lige altid være. Derved beskyttes man som investor – set i en samlet porteføljebetragtning – mod en del af det smertelige tab, som man p.t. oplever, såfremt porteføljen primært består af aktier og til dels obligationer.