Hvordan skaber vi værdi

For at sikre optimal formueforvaltning, anvender vi i Secure en formuebevarende investeringsstrategi (Læs om vores investeringsfilosofi)Kundernes formuer bliver således ikke sat på spil i forsøget på at hente hurtige gevinster. Der tages udgangspunkt i velunderbyggede investeringsteorier, når der sammensættes diversificerede porteføljer på tværs af aktivklasser. Udover de traditionelle aktivklasser som aktier og obligationer opnås der spredning ved tillige at investere i alternative investeringer som fast ejendom, private equity, hedgefonde, vedvarende energi m.m. Målet er at opnå positive afkast til enhver tid, uanset hvordan det går markedet i øvrigt.

For at leve op til vores store ansvar, har vi i Secure et værdisæt baseret på god moral, som influerer alt fra forretningsmodellen til de enkelte medarbejdere. I Secure vægter vi værdier som Interessesammenfald, Ordentlighed, Transparens samt at være Visionær. Disse er ledestjernerne i alt hvad vi foretager os. Hertil var det naturligvis en afgørende faktor for Secure at skabe en virksomhed, hvor succes var drevet af at levere det bedst mulige risiko-justerede afkast for kunderne frem for størst mulig indtjening via kurtager, provisioner, kursskæring og høj omsætningshastighed.

I stedet opererer vi med en resultatafhængig aflønningsmodel, hvorved vores indtjening afhænger af vores kunders absolutte værdiforøgelse. Denne filosofi bliver afspejlet i hele virksomheden, hvor vores løbende dialog og kommunikation med kunderne er afgørende og danner centrum for vores virke. I Secure er vi overbeviste om, at synergieffekten mellem vores værdisæt og investeringsfilosofi har styrket resultaterne og bidraget til, at der kan ses tilbage på mere end 10 år med gode risiko-justerede afkast.

Hvis du ønsker at blive kontaktet af os med henblik på en uforpligtende gensidig introduktion, kan du blot udfylde kontaktformularen til højre. Herefter vil vores rådgivere kontakte dig og høre, hvordan Secure vil kunne gøre en positiv forskel for dig og dine interesser inden for formueforvaltning.